Loading...

Hvad består Dricon behandlingen af?

Dricon er en vandbaseret og fugtresistent ikke-hygroskopisk imprægnering, der er udviklet til at holde hele bygningens levetid.
Til forskel fra mange saltbaserede formuleringer vil Dricon ikke reagere med metaldele, den kan tåle fugtige miljøer og skiftende temperaturer, den tager uden problemer mod godkendte overflademalinger uden at udvaske og har samtidig meget lave røgegenskaber i tilfælde af brand.

Den nøje kontrollerede behandling imprægnerer og trænger ind i alle sider af træbeklædningen og skaber derved en permanent langtidsbeskyttelse, som kræver minimal vedligeholdelse - en stor fordel sammenlignet med produkter med kort levetid eller brand "imprægneringsprodukter" der påføres in situ uden kontrol for lagtykkelse og indtrængning.

Produktet kan alt efter træsort og profil CE mærkes iht. EN 14915 og klassificeret som materiale, klasse B-s1,d0 jf. DS/EN 13501-1


Sådan gøres det

Dricon væsken trykkes ind i træet i en nøje kontrolleret proces med vakuum og tryk i vort eget imprægneringsanlæg i Frøslev. Herefter ovntørres træet, så det opnår et skibningstørt fugtindhold på 15-19% - eller alternativt, et af dig ønsket fugtindhold.

Se fremgangsmåden i grafikken herunder.

Beklædningstræ anbringes i en autoklave, og det indledende vakuum dannes. Træets celler tømmes herved for luft, og vakuummet opretholdes.

Tanken fyldes med DRICON brandimprægnerings-opløsning under vakuum.

Autoklaven sættes under hydraulisk tryk, hvilket tvinger DRICON brandimprægnerings-opløsning ind i træets celler.

Det afsluttende vakuum dræner den overflødige opløsning ud, hvorefter den pumpes tilbage til lagertanken.

Undertrykket i træet trækker overfladebehandlingen ind, når trykket normaliseres igen. Behandlede brædder ovntørres efterfølgende til et specificeret fugtindhold.

keyboard_arrow_up