Loading...

GIFTFRI BEHANDLING

Giftfri behandling og imprægnering

Selvom trykimprægneret træ fra Frøslev ikke længere indeholder krom, arsen eller borsyre, og i dag ikke belaster miljøet, så vil vi gerne kunne tilbyde produkter, der er helt fri for giftige stoffer.

Der findes, ud over de fra naturens side langtidsholdbare træarter, flere giftfri og bæredygtige alternativer til den konventionelle trykimprægnering.

Naturen fortjener at vi passer på den!

OrganoWood

OrganoWood er et nyt og unikt produkt, som blev introduceret på det danske marked i 2016. Ved hjælp af den patenterede OrganoClick-teknologi til modificering af biofibre, bindes kiselbaserede stoffer til træfibrene, hvilket giver en effekt, der kan minde om fossilering - altså en form for forstening.

Alt OrganoWood-modificeret træ fremstilles af certificeret svensk træ af høj kvalitet, og i modificeringsprocessen anvendes ingen giftige stoffer.

Læs mere om OrganoWood

ThermoWood

ThermoWood er varmebehandlet træ af fyr eller gran, der kommer fra de bedste finske skove. Træet bliver varmet op til 220°C samtidig med at der bliver tilført vanddamp. Denne fremgangsmåde forhindrer at træet begynder at brænde og forandrer samtidig træets cellestruktur, så det bedre kan modstå det nordiske klima.

Frøslev ThermoWood er Svanemærket.

Læs mere om ThermoWood

keyboard_arrow_up