Loading...

Hvad er Non-Com Exterior?

Non-Com Exterior er en avanceret polymerbaseret imprægnering uden halogenerede forbindelser. 
Behandlingen er optaget i den engelske "Wood Protection Associations" (WPA) manual, og godkendt som en behandling af typen ”LR” - leach resistant (udvaskningsresistent). Hvilket betyder at træet efter behandling kan monteres i vind og vejr uden overfladebehandling, og uden risiko for at det brandhæmmende stof vaskes ud. 
Træ behandlet med Non-Com Exterior er imprægneret under kontrollerede forhold, efterfulgt af en bagning ved høj temperatur, så væsken polymiserer i træcellerne. Herefter tørres træet til et specificeret fugtindhold.

Hvad gør Non-Com Exterior?


Når behandlet træ udsættes for brand, reagerer de brandhæmmende stoffer i Non-Com Exterior med de brændbare gasser og tjærestoffer, der normalt udvikles af ubehandlet træ. Gasserne og tjærestofferne omdannes til trækul, kuldioxid og vand. Dette isolerende lag trækul hæmmer forbrændingsprocessen.

Non-Com reducerer flammespredning og varmeudvikling drastisk, hvormed man får bedre tid til at komme ud af en brændende bygning, eller til at begrænse brandskader.
Non-Com sikrer lav røgudviklingen - røgforgiftning er særdeles farlig i en brand og risikoen for personer minimeres dermed.
Non-Com forlænger perioden før "flashover" væsentligt – Flashover er en samtidig antændelse af brændbart materiale i et lukket rum, og er meget farligt.

Brandcertificering

Non-Com er testet i overensstemmelse med de seneste EN-standarder (euroklasse) og klassificeret i henhold til DS/EN 13501-1 som materiale B-s1,d0 og CE mærket iht. EN 14915.

Brandimprægnering i henhold til euroklasse ”B-s1, d0” kan opnås for en bred vifte af træ- og krydsfinerarter. Se særskilt menupunkt eller kontakt Frøslev Træ for yderligere oplysninger.

keyboard_arrow_up