Loading...

Trægulv

Hvad er mere naturligt end træ på gulvet?

Plankegulve fremstillet af den bedste midt- og nordsvenske fyr, finder du hos os.
Et massivtrægulv bliver ved med at leve med dig, og med huset. Tidens tand sætter sine spor, og gør kun et plankegulvs fortælling mere spændende. Ønsker man at starte på en frisk, er det blot at slibe gulvet, da der er nok at slibe af til mange års brug. 

Vi kan levere fyrplankegulve i forskellige bredder, som rene ubehandlede planker, eller med forskellige overfladebehandlinger spændende fra sart hvid lud til en mere dækkende hvid lud - eller prøv en transparent mokka-farvet bejse, der giver et eksklusivt eksotisk look til plankerne.

Desuden kan gulvene leveres med høvlet overflade eller med en børstet overflade, der fjerner vårveddet, hvorved det hårde vinterved står tilbage. Dette giver et "slidt" look som gør sig specielt godt i romantiske landejendomme, fritidsboliger, sommerhuse og lignende.

 

Trægulv

Trægulv er en fryd at gå på, og det giver samtidigt et miljøvenligt indeklima. Frøslev Interior gulvpaneler patinerer sammen med os der går på dem, og trægulvet holder længe - meget længe.

Hent kataloget

Trægulvene fra FT Interior lagerføres  i 3 varianter; ubehandlet, upigmenteret voksbehandlet og mørkebrun strukturbørstet.

Ubehandlet

Det helt naturlige lysbrune trælook, hvor både årringe og knaster fremstår tydeligt.

Lagerføres i dimensionerne:
20 x 137 mm
25 x 137 mm
30 x 187 mm

Hård voksbehandlet

Fyrretræsgulvet er grundbehandlet med hvidpigment og derefter behandlet med upigmenteret hård voksolie.

Lagerføres i dimensionen:
30 x 187 mm

Mørkebrun strukturbørstet

Strukturbørstet og ekstremt slidstærkt gulv. Ved børstning af gulvet bliver det 50% mere slidstærkt end et almindeligt fyrretræsgulv. Et strukturbørstet mørkebrunt trægulv, giver hjemmet et meget eksklusivt udseende.

Lagerføres i dimensionen:
30 x 187 mm

Om massive trægulve

Frøslev Interior trægulve leveres fra fabrikken med en træfugtighed på 8% +/- 2%. Træ er et levende materiale, som udvider sig eller trækker sig sammen, afhængigt af den aktuelle luftfugtighed og temperatur. Når forholdene igen bliver normale, vender gulvet tilbage til sin oprindelige form. Dette er naturligt og ikke noget, man skal være bekymret over. Andre faktorer, f.eks. sollys, kan også forårsage forandringer.

Opbevaring og udpakning
Før monteringen skal du lade gulvet ligge 48 timer i indpakningen i det rum, hvor det skal monteres. I rummet skal der være et normalt indeklima – ca. 20°C og en relativ luftfugtighed på 40-60%.

Gulvvarme
I dag findes der mange forskellige gulvvarmesystemer på markedet. Vi anbefaler først og fremmest vandbårne eller elektriske systemer til anvendelse med Frøslev Interior trægulve. Sørg for, at du køber et stabilt og pålideligt system fra en kendt leverandør.

Vedligeholdelse af trægulve

Dit gulv er behandlet med hårdvoksolie. Det giver gulvet en slidstærk og fugtafvisende overflade. Gulvet er let at pleje, men det er vigtigt, at rengøring og vedligeholdelse udføres rigtigt. Her får du nogle enkle tips!

Rengøring
Den daglige rengøring sker bedst ved at feje- eller støvsuge gulvet og evt. tørre det over med en kraftig opvredet fugtig gulvmoppe. For ubehandlede gulve anbefales det, at man inden ibrugtagning grundrenser gulvet med eks. Trip-Trap Woodcare ”Trærens” og derefter mætter gulvet med enten et dertil egnet gulvvaskemiddel fra en anerkendt producent, eksempelvis Trip-Trap Woodcare ”Natursæbe” i blandingsforhold, der anbefales af producenten, eller alternativt en opløsning af sæbespåner – dette letter den efterfølgende daglige rengøring.

Vedligeholdelse
Er gulvet senere blevet mere beskidt end at det kan rengøres med alm. lunkent vand, kan man igen bruge en mild opløsning af vand og sæbespåner eller Trip-Trap Woodcare ”Natursæbe” i forhold 1:40 til rengøring, eller en stærkere opløsning med et rengørings- middel lokalt på pletten.

Hvidolierede gulve fejes eller støvsuges dagligt, og vaskes efter behov med en kraftig opvredet fugtig gulvmoppe og lunkent vand, eventuelt tilsat et egnet gulvrengøringsmiddel, som eksem- pelvis OSMO pleje- og rengøringsmiddel art. Nr. 8016 eller Trip-Trap Woodcare ”Natursæbe hvid” i forhold, der anbefales af producenten i henhold til rengøring. Til genopfriskning kan man hver 4. gang vaske med Trip-Trap Woodcare ”Oliesæbe hvid”.

Skader på gulvet
Hvis der er opstået en skade på gulvet, skal der påføres ny farve på det beskadigede område. Som regel er det bedst at slibe det beskadigede område let med sandpapir. Påfør derefter farven med en polerklud, og lad den tørre. Afslut med et lag voksolie. Kontakt forhandleren for nærmere oplysninger.

Montagevejledning


keyboard_arrow_up