Loading...

10 gode råd om trykimprægneret træ

1.

Trykimprægneret træ, som er mærket med NTR er totalimprægneret. Specielt, hvor træet er særligt udsat, er det vigtigt at sikre sig, at træet er imprægneret i.h.t. NTR klasserne. Se næste side for inddeling og brug.

2.

Søm, skruer og beslag der anvendes til trykimprægneret træ bør være rustfrie eller varmgalvaniserede.

3.

Når der bores og saves i trykimprægneret træ bør, “sårene” efterbehandles med godkendt træbeskyttelse.

4.

Ved trykimprægneringen anvendes der vand som transportmiddel. Derfor har trykimprægneret træ været stærkt opfugtet. Det er vigtigt, at træet er tørt, når det anvendes, da det ellers vil svinde. Kan man ikke vente på tørringen, skal man ved forarbejdningen tage hensyn til at det svinder.

5.

Trykimprægneret træ må ikke afbrændes, men skal afleveres på kontrolleret losseplads.

6.

Til trykimprægnering anvendes bl.a. kobber og bor som aktivstoffer. Dette sikrer at træet får lang holdbarhed. Midlerne, der anvendes af FT Imprægnering er miljøgodkendte. Det er en sikkerhed når træet er FT - mærket, både for miljøet og holdbarheden.

7.

Når træet skal anvendes, er det allerede fikseret fra fabrikken. Dvs. at det kan anvendes uden risiko. Dog bør man som ved ubehandlet træ, sikre sig mod støv og ikke anvende trykimprægneret træ i direkte forbindelse med fødevarer og foderstoffer.

8.

Vær opmærksom på hvordan du er forsikret. Råd dækkes normalt ikke. Gå derfor ikke på kompromis - vælg trykimprægneret træ, hvor træet skal være holdbart.

9.

Trykimprægneret træ kan, i modsætning til de for tiden ofte omtalte alternative træsorter, dokumentere 4-6 gange længere holdbarhed end ubehandlet træ. Der anvendes kun træ, der genplantes så skovene sikres.

10.

Alt træ nedbrydes af solens ultraviolette stråler, så selv om trykimprægneret træ er sikret mod råd og svamp, skal man efterbehandle det, for at bevare træets udseende. 

keyboard_arrow_up