Loading...

Herunder finder du nogle af de mest stillede spørgsmål vedr. kvalitet og leveringer - en form for Q&A.

Vi har forsøgt at besvare spørgsmålene bedst muligt og give et ærligt billede af, hvad du som kunde kan og må forvente, samt hvordan du forholder dig, hvis der - mod forventning - skulle være noget der ikke lever op til vores kvalitetskrav.


Knaster, årringe

Knaster og årringe hører til træets naturlige udseende og fremtoning, og kan, alt efter træets oprindelse, træart og andre indflydelser variere meget.
Der er en naturlig begrænsning på knasters antal og størrelse ved udvending beklædning. Knastens max. størrelse afhænger af trækvaliteten.

Marvstråle

I nåletræers kerne finder man marvstrålen. Marvstrålen er nogle millimeter i tykkelse og er fyldt med en svampeagtig substans. Ved forarbejdet træ er marvstrålen af og til skåret over på langs. Dette bliver ofte kategoriseret som råd eller insektangreb, men det har dog ingen negativ effekt på træets egenskaber og må accepteres som træets naturlige fremtræden.

harpiksudtræk

Efterfølgende harpiksudtræk er ved nåletræ helt normalt. Specielt Douglas har et højt indhold af harpiks, hvilket også er medvirkende til træets naturligt lange levetid. Harpiksudtrækket finder hovedsageligt sted i træets første leveår, derefter forekommer det kun i meget begrænset omfang. Det udtrukne harpiks bliver forholdsvis hurtigt hårdt og forsvinder med tiden. Efter hærdning kan harpiksen også nænsomt fjernes mekanisk.


Saltudtræk

Trykimprægneret træ er oftest grønt affarvet, specielt omkring knaster. Farven opstår ved at udtrædende harpiks bliver påvirket af kobbersaltene i imprægneringsvæsken og derved danner hvide og grønne farveplamager. Plamagerne forsvinder med tiden.

Blåsplint

Især i den varme årstid forekommer der ofte, til tider ret intens, blåfarvning af ubehandlet træ, specielt fyr og Douglas splinttræ. Blåskimmelen, Blåsplintsvampen, der er skyld i dette, er dog ikke ødelæggende for træet og det har ingen indflydelse på træets egenskaber. Ved trykimprægnering eller ovntørring stoppes svampeangrebet.

træindholdsstoffer

Ved alt træ, der er udsat for vind og vejr, vil der blive udskilt træindholdsstoffer, og dette kan medføre forurening (på fx murværk og facader). Rindende regnvand skal derfor afhjælpes ved hjælp af konstruktive forholdsregler.


Farvning

Ved trykimprægneret træ, hvor farvepigmenter bliver tilført sammen med imprægneringsvæsken, må man regne med procesbetingede misfarvninger og udsving i farvemætningen. Optagelsen af farvepigmenter svinger i forhold til træets art, temperatur, væskeindhold og andre parametre. Disse parametre varierer meget, derfor variere optagelsen af farvepigmenter også. Efterhånden vil farven, pga. solens indvirkning, udjævne sig, typisk efter 1-2 sæsoner.

ekspansion og indtørring

En karakteristisk egenskab ved træ, er at det er et levende materiale, der ændrer volumen, alt efter væskeindhold – det ekspanderer og indtørrer. Man kalder dette at træet arbejder.
Ved trykimprægnering bliver træet vandmættet. Hvis dette træ bliver indbygget uden forudgående tørring, kan bredden svinde med op til 5%. Træet svinder kun begrænset på langs.

harpiks

Douglasens naturlige holdbarhed bliver påvirket positivt af træet høje harpiksindhold. Der kan dog danne sig harpiksdråber på overfladen, disse kan være ret store. Disse er specielt tydlige ved brug af mørk transparent maling.


Ruheder / overfladekvalitet

På trods af moderne høvleteknik, kan ru områder, specielt omkring knaster og ved kanter samt ved ualmindelige åreforløb, ikke altid undgås. Dertil kommer at nogle fibre rejser sig igen under påvirkning af vandholdig farve (især ved brug af transparent farve).

fugedannelse

Hvis det er meget tørt, kan træprofilerne trække sig så meget sammen, at samlingen ved fer og not bliver synlig. Ved malerbehandlet træ kan det betyde at det rå træ bliver synligt. Det anbefales at træet efterbehandles ved monteringen.

Mærkning

Træet kan være mærket på forskellig vis. Oftest foregår mærkningen ved hjælp af små papirlabels der er klipset på træet, men mærkningen kan også forgå ved endemærke eller sorteringsmærke (foto).


tørrerevner / vridninger

Som følge af træets uregelmæssige struktur, skrumper det ikke regelmæssigt ved tørring. Derfor vil der opstå tørrerevner og vridninger. Selv ved omhyggelig valg af råtræ kan dette ikke forhindres. Tørrerevner er som udgangspunkt tilladt, da de ikke har negativ indflydelse på træets egenskaber. Lette krumninger er ligeledes tilladt. Tørrerevner forefindes ofte omkring knaster og ved ender. Krumninger og vridninger opstår specielt ved kant- og konstruktionstræ og ved åse.
Træet arbejder også under farvelag, derfor kan tørrerevner og vridninger også forekomme ved malet træ, specielt i nærheden af endetræsflader og større knaster.

Misfarvninger pga jern

Træets (douglas, fyr, gran og eg) indhold af garvesyre, der er ansvarlig for træets langtidsholdbarhed, kan føre til sorte misfarvninger, når den træder i forbindelse med jernstøv. Her er det nok med meget små mængder jernstøv, og det gælder også for allerede monteret træ samt træ der er behandlet med lyse transparente farver. Jernstøvet kan komme fra metalarbejde (også længere væk fra), og kan tilføres via vinden. Disse sjældne pletter er derfor ikke mangler eller fejl i træet eller i produktionsprocessen.

opbindingsmærker

Der kan opstå opbindingsmærker på træet, de steder hvor bånd eller opbindingstræ har været placeret.


kutterslag

Kutterslag opstår ved at høvlen efterlader bølgeagtige mærker i træet. Kutterslag kan forekomme i mindre omfang og har ingen betydning for træets holdbarhed eller kvalitet.

hornknast

Hornknast er en overskåret knast, der ligger på marvside og smalside.


keyboard_arrow_up