Loading...

Varianter & Træ 


Forside    Fremstilling    Vedligeholdelse    Profiler

Find din personlige favorit

 

Om man er til den helt forkullede overflade eller blot en let antydning af en flamme er naturligvis en smagssag, og afhænger meget af projektets karakter. Det giver også et utrolig flot resultat og en spændende kontrast at anvende forskellige profiler med varierende brænding på facaden. 

Alt afhængig af hvor lang tid træet forkulles giver det forskellige udtryk af overfladen. Vi arbejder ud fra 3 niveauer

  • Flamme: Letbrændt, hvor træets årer stadig er synlige gennem den behandlede overflade, og giver et flot spil mellem det gyldne træ og de sorte aftegninger fra flammen.
  • Koks: Medium afbrænding, hvor hele overfladen er sort brændt, men stadig med en forholdvis plan overflade. I modsætning til en traditionel sortmalet overflade, giver denne medium afbrænding liv til  træets overflade, hvor årerne stadig anes.
  • Kul: Hårdt brændt, hvor overfladen forkulles med en rustik og blæret struktur. Overfladen changerer i sølvgrå og metallic nuancer og kaldes ikke uden grund for 'alligator-skin' af englænderne.

For alle niveauer gælder det, at hvert eneste profil er helt unik og ikke to brædder er ens. Frøslev tilbyder som udgangspunkt profiler med overfladen Kul - men spørg vores salgsteam for et tilbud til netop dit næste projekt.

Trætypen er også en afgørende faktor for det endelige udtryk at Burnwood profiler og træ reagerer forskelligt på Burnwood processen. Nogle sorter er mere egnet end andre. Hos Frøslev anvender vi som udgangspunkt gran, men i teorien kan en variant som Douglas også brændes efter metoden.

keyboard_arrow_up