Vi fandt desværre ingen resultater for .
Aarhus får nyt, unikt træ-byhus i fem etager
Fællesskab, bæredygtighed og upcycling er nøgleordene for Knudrisrækkerne, et nyt og spændende træhusbyggeri med 89 almene boliger, der med sine fem etager bliver Aarhus’ højeste.
På Knudrisgade i Aarhus midtby er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på et nyt træhusbyggeri med 89 almene boliger. Men det er ikke helt almindelige almene boliger. Med Knudrisrækkerne får Aarhus en markant, ny boligbebyggelse, der udfordrer den klassiske tanke om, hvad almene boliger er.
Knudrisrækkerne indeholder blandt andet boliger med dobbelthøje rum, boliger med fælles tagterrasse på taget og tagboliger med kig over byens tage samt havnen. Og så er der et særligt fokus på fællesskab, fortæller Erik Frehr, bygge- og innovationschef hos Boligkontoret Århus, der er bygherre på projektet:
Knudrisrækkerne bliver med sine fem etager Aarhus’ højeste boligbyggeri i træ. Samtidig genbruges dele af det eksisterende hus på en ny måde, for Boligkontoret Århus har en klar og ambitiøs målsætning om at bygge bæredygtigt. Målet er at opnå en DGNB-certificering i guld, og derfor har der været brug for nytænkning på flere planer.
BÆREDYGTIGT PÅ FLERE PLANER
Knudrisrækkerne ligger på en grund, der de seneste 100 år har haft et væld af forskellige funktioner, der har afløst hinanden – fra stalde til værksted og fabrik og senest kontorhus for folkeregisteret og ungdomskulturhus. Der er blevet bygget og revet så meget ned på grunden i løbet af årene, at CO2-aftrykket derfra er ekstremt stort. Derfor har Boligkontoret Århus valgt at genanvende de største CO2-syndere fra det eksisterende byggeri – fx aluminiumsloftsplader og vinduer. Loftspladerne er blevet upcyclet til levende facademateriale, mens vinduerne indgår som en del af nye, dobbelthøje vindues- partier.
Som reglerne er, mener vi, træet skal bruges der, hvor det giver mest mening. Og det gør det først og fremmest i den bærende konstruktion, men selvfølgelig også på synlige overflader af hensyn til sanseligheden og arkitekturen. Marmormolen bliver forhåbentligt et fantastisk hus, som enhver lejer får lyst til at flytte ind i, fordi der er et lavt CO2-aftryk og arbejdspladser med nærhed til natur, terrasser og grøn skov i et kontormiljø, hvor træet er så synligt, som det nu kan blive. Erik Frehr, bygge- og innovations- chef hos Boligkontoret Århus
”Grundlæggende vil vi gerne upcycle og genbruge så meget som muligt. Det lægger sig grundlæggende op ad den tankegang om, at man skal ’opføre sig ordentligt, når man bygger’. Og så er det et greb, som én gang for alle kan flytte noget miljømæssigt,” forklarer Erik Frehr.
I forhold til det bæredygtige aspekt har træ også spillet en særdeles stor rolle i byggeriet. Grundtanken har været at bruge beton, hvor det er absolut nødvendigt, og hvor det giver værdi – og ellers bruge træ alle andre steder. Derfor består de bærende konstruktioner samt facadepartier for eksempel af bjælker og søjler i limtræ, limtræselementer og CLT.
Det gør det meget nemmere at komme i mål med bæredygtighedscertificeringerne, for man får mange point for at arbejde med træ. Træ er med til at hæve DGNB-scoren inden for især livscyklus, miljø, nedrivning og genanvendelse, da træ som det eneste byggemateriale har et negativt CO2-aftryk. Derudover er træ lettere at forarbejde.
”Der kommer en væsentlig hurtigere byggeproces ud af at bruge træ. Du kan hurtigt få konstruktionen opført, og du kan hurtigt få huset lukket af, så det er en mere flydende og glidende proces med knap så mange tunge løft som i traditionelt byggeri,” forklarer Erik Frehr og understreger, at de har lagt mange kræfter i udviklingsarbejdet for at sikre en langsigtet bæredygtighed i projektet:
”Vi har ikke bare tænkt ’Nå, jamen, så er vi home free, hvis vi bygger i træ’. Vi har et igangværende udviklingsarbejde med Teknologisk Institut og Realdania, hvor vi får undersøgt, det hele nu er så godt, som vi tænker. Og undervejs i processen har vi også været opmærksomme i forhold til udførsel, håndtering og drift. Så sammen med andre bygherrer får vi det undersøgt grundigt og afklaret.”
Fakta om nye CO2-krav til nybyggeri
Fra 2023 må større nybyggeri højst udlede 12 kilo CO2/m2/år set over 50 års levetid. Kravet gælder i første omgang kun byggerier over 1.000 m2.
Fra 2025 vil der også blive indført en CO2-grænse for mindre byggerier, men grænsen er endnu ikke fastsat.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
INSPIRATION FOR ANDRE
Knudrisrækkerne er desuden bygget, så ressourceforbruget er lavt. For eksempel er solenergi med til at holde bygningens energiforbrug på et minimum. Dermed kommer det til at være en bygning, der på den ene side peger fremad med sit usædvanlige, bæredygtige koncept og samtidig tager fortidens historie med sig ved at genanvende dele af den tidligere bygning. Og den kombination har trukket mange nysgerrige øjne til byggepladsen.
”Der har været stor interesse i at komme ned og høre om projektet og tankerne bag, så vi kommer rigtig langt ud med det her projekt. Det er rigtig positivt, og vi håber, at det kan være med til at skubbe til udviklingen og tjene som inspiration for andre, nu hvor CO2-kravene til nybyggeri bliver skærpet i de kommende år,” fortæller Erik Frehr.
Knudrisrækkerne er planlagt til at være færdigbygget og klar til indflytning frem mod sommeren 2022.
OM KNUDRISRÆKKERNE
Knudrisrækkerne er bygget af Q-Konsortium for Boligkontoret Århus med Sweco Architects som rådgiver.
Det femetagers træbyggeri er på 7.385 kvadratmeter, består af 89 almene boliger på 33-108 kvadratmeter og står klar til indflytning frem mod sommeren 2022.
