Henning Larsen ├Ÿrestad Church (C) Vivid Vision 2022 (3)

En hyldest til naturen

Det er ikke så ofte, der bliver bygget en ny kirke i Danmark, men i 2026 får Ørestad sin første kirke, der med træ, træspån og masser af lys skal være samlingspunkt for både sogn og lokalsamfund. Kirken er tegnet af Henning Larsen Architects.

I 2024 går håndværkerne i gang på Richard Mortensen Vej i Ørestad, hvor bydelens nye kirke skal bygges. Henning Larsen Architects har skabt et moderne og finurligt udtryk med masser af skæve vinkler, træbeklædning og indre haver, der får kirken
til at stå i skarp kontrast til bydelens mange vinkelrette og stålfarvede bygninger.


”Det har været vores mål at skabe en bæredygtig kirke, der er helt sin egen og bidrager til Ørestads tradition for at eksperimentere med det byggede miljø, og vi har store forventninger til, at den nye kirke bliver et samlingspunkt for både sognet og Ørestad som helhed,” siger Nina la Cour Sell, partner og design director hos Henning Larsen, til Dagens
Byggeri.

SOM AT STÅ UNDER EN TRÆKRONE

Kirken i Ørestad bliver Københavns første nye kirke i 30 år, og den skal ifølge arkitekterne være et moderne monument for Danmarks hovedstad. Derfor faldt valget på at bygge i træ også naturligt og fungerer samtidig som en hyldest til den omkringliggende natur på Amager Fælled. Kirkens facade er ru som barken på et træ og ændrer karakter alt efter
årstiden, mens den gennemgående teglstensbelægning refererer til nedfaldne blade.

 



”Hensigten er at skabe en kirke, der kan påkalde sig opmærksomhed og samtidig er uberørt af byens travlhed fyldt med rum til både stille refleksion og til fællesskabet. At bygge i træ og udnytte lysets kraft var den oplagte løsning for både klimaet, for området og for fællesskabet." Eva Ravnborg, Market Director Denmark hos Henning Larsen, til Dansk Byudvikling

Kirken i Ørestad bliver Københavns første nye kirke i 30 år, og den skal ifølge arkitekterne være et moderne monument for Danmarks hovedstad. Derfor faldt valget på at bygge i træ også naturligt og fungerer samtidig som en hyldest til den omkringliggende natur på Amager Fælled. Kirkens facade er ru som barken på et træ og ændrer karakter alt efter
årstiden, mens den gennemgående teglstensbelægning refererer til nedfaldne blade.


Lysindfaldet i kirken er nemlig et helt kapitel for sig. Kirkerummet er badet i diffust lys ovenfra med udsigt til himlen. Lyset brydes på forskellige måder i løbet af dagen og året, hvilket skal give fornemmelsen af at stå under en trækrone i en skov, hvor lyset filtreres af træernes kroner.

 

PLADS TIL LIVET I BYEN

Udover et lyst og indbydende kirkerum, kommer kirken også til at byde på et kapel, et kirkekontor, en afskærmet gårdhave samt uformelle kulturrum, der kan bruges til fx fællesspisning, koncerter, yoga, dans eller foredrag. Med inspiration fra klosterhaver ligger den indre gårdhave beskyttet af kirkens bygning, men lader lyset falde ovenfra. De skyggefulde hjørner giver plads til en have, hvor besøgende kan sidde til stille refleksion.


Dertil er kirkens facade vendt på vrangen og aktiveres på alle sider af en urban reol, der rummer siddenicher til spil, en bogbyttecentral, en vandpost og insekthoteller. Kirken kommer til at danne samlingspunkt for Ørestads omkring 15.000 indbyggere, der forventes at vokse til 31.000 over de næste år. I øjeblikket har Ørestad Kirke lejet sig midlertidigt ind i en sal i bygningen Ottetallet. Byggeriet forventes at gå i gang i 2024, og kirken indvies i 2026.