Grønne byrum skaber højere livskvalitet og merværdi for samfundet

Grønne byrum skaber højere livskvalitet og merværdi for samfundet

Ifølge Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, er der ingen tvivl: Vi skal have flere små, grønne oaser og vild natur ind i byerne. Det øger vores livskvalitet at være blandt træer, blomster og sommerfugle – og så er det en god investering for kommunerne samtidig.

For 100 år siden boede 90 % af verdens befolkning på landet og kun 10 % i byerne. I dag er det lige omvendt. Byerne vokser, og det bliver de ved med i fremtiden – også i Danmark, hvor hver tredje dansker i dag bor i en af de største byer, og flere og flere flytter væk fra landet. Det stiller store krav til den måde, vi indretter vores byer på.

”Når vi har mange mennesker, der bor relativt trængt på få kvadratmeter, skal de have mulighed for at komme ud og få frisk luft og nyde byen. Her skaber grønne byrum en enorm livskvalitet,” siger Lene Espersen, der er direktør i brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

Men det behøver ikke nødvendigvis at være milliard-store parker på flere hektar. I New York har de for eksempel en masse bittesmå parker, og den tidligere borgmester, Michael Bloomberg, har udtalt, at der aldrig må være mere end fem minutter til den nærmeste park. Dét er en god pointe, mener Lene Espersen:

”Vi ved fra adskillige studier omkring helende arkitektur, at noget af det, der gør os mennesker allergladest, får os til at slappe af og fjerner stress, er at komme ud i noget grøn natur. Derfor er det vigtigt at tænke byrummene ind som en aktiv del af en levende by,” forklarer hun.

Biodiversitet fylder mere og mere, og jeg tror, at flere kommuner vil sige, vi har brug for at få biodiversitet tilbage som en faktor, når vi udvikler byer. Der skal være flere grønne områder med vilde blomster, sommerfugle og bier, så det hele ikke er bare er nydelige, pæne træer. Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder

TRÆK NATUREN IND I BYEN
Under covid-19 har mange danskere fået øjnene op for udelivets og naturens glæder. Ifølge en undersøgelse af Friluftsrådet har 40 % af os brugt naturen mere det sidste år end før corona. På samme måde har vi også brugt byens rum mere. Et forskningsprojekt af Gehl Architechts har undersøgt vores forhold til byliv og byrum under pandemien, og det viste tydeligt, at flere børn og ældre begyndte at bruge byens rum langt mere – og på en anden måde end tidligere, for pludselig var der meget mere fokus på rekreation, leg og fysisk udfoldelse i byen.

”Folk var jo ellevilde efter at komme uden for deres dør, og det er sjovt at se, hvordan de begyndte at bruge byrummene langt mere. Men det er klart, hvis der kun er asfalt, så bruger man det ikke – men hvis der er træer, bænke og mulighed for at dyrke udendørs idræt, så bliver det brugt,” forklarer Lene Espersen.

Når vores adfærd ændrer sig, er det nødvendigt, at byplanlægningen følger med, så byen forbliver levende. Og ifølge Lene Espersen gælder det nu om at skabe moderne byrum, hvor naturen i højere grad er tænkt ind i byen:

Og det er ikke kun byens borgere, der vil få noget ud af, at der bliver indført flere, naturlige rum i byerne.

Om Danske Arkitektvirksomheder

Danske Arkitektvirksomheder er en brancheorganisation for private arkitektvirksomheder.

Brancheorganisationen arbejder for at forbedre arkitekternes muligheder for at drive forretning og skabe arkitektur med merværdi.

BELØNNING FOR GRØN ADFÆRD
Der findes mange, gode eksempler på den merværdi, som parker og grønne byrum kan skabe. På Sønder Boulevard på Vesterbro anlagde Københavns Kommune for eksempel en 1,3 kilometer lang park med en anlægssum på 18 millioner kroner for at give borgerne på Vesterbro mere natur lige uden for deres hoveddør. Det var i sig selv en god begrundelse for investeringen. Men den grønne park fik desuden de omkringliggende ejendomme til at stige i værdi, så kommunens årlige indtægter fra ejendomsskatter steg med 12 millioner kroner. Parken var således tilbagebetalt på halvandet år.

”Det er jo et godt eksempel på, at markedskræfterne går ind og belønner grøn adfærd. Samtidig giver det en enorm livskvalitet, at man ikke kigger ud på parkeringspladser, men ud på træer og blomster, og der er skaterbaner, legepladser, bænke og borde, hvor man kan sætte sig og drikke en kop kaffe i solen,” fortæller Lene Espersen.

Og Sønder Boulevard er ikke det eneste, gode eksempel. Hele Gellerupområdet ved Aarhus er også under forvandling i øjeblikket, hvor der er lavet nogle fantastiske landskabsprojekter med masser af små krat og buske, der snor sig gennem bygningerne.

”Der er masser af gode initiativer i gang, og jeg tror, det at have masser af gode cases, som folk kan finde inspiration i, kan være med til at flytte rigtig meget i Danmark over de næste ti år,” siger Lene Espersen.