Kork er det nye grønt

Kork er det nye grønt

For mange er kork lig med den lille prop, du trækker ud af vinflasken fredag aften, men kork er meget mere end det. Det er et særligt, bæredygtigt materiale, som optager mere CO2, end det udleder.

Tænk, hvis der findes et naturligt byggemateriale, som kan høstes uden at skade naturen, som regenerer sig selv, og som har et positivt miljøaftryk. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men sådan et materiale er kork.

“De bæredygtige egenskaber i byggematerialer, som mange efterspørger lige nu, har vi jo haft til rådighed i form af kork i mere end 150 år,“ siger Mogens Fisker, der er direktør i den danske virksomhed Timberman.

Timberman sælger træ- og korkgulve og er ejet af portugisiske Amorim, der er verdens største producent af kork.

Det fantastiske ved kork er, at det stammer fra barken fra korkegetræet, som gendanner sig selv, hver gang det høstes. Og ikke nok med det, foregår høsten så skånsomt og bæredygtigt, at kork ikke alene er et CO2-neutralt materiale, men CO2-negativt.

SKÅNSOM OG BÆREDYGTIG HØST
Halvdelen af al kork i verden stammer fra det sydlige Portugal, hvor Amorim ejer enorme arealer jord, der er tætbeplantet med korkegetræer. Korkegen er en vedvarende og bæredygtig ressource – men det kræver stor tålmodighed at producere korken, der stammer fra barken på træerne. Når du planter en korkeg, går der 25 år, før du kan høste første gang, og derefter går der ni år, før barken er vokset ud igen.

“Barken bliver forsigtigt skrællet af med håndkraft med en særlig økse, der er skarp i begge ender. Det er en meget bæredygtig metode og er et ærefuldt erhverv, der går i arv fra generation til generation. Det kræver nemlig både akkuratesse og erfaring, for hvis du skræller for dybt, skader du træet,“ forklarer Mogens Fisker.

I den periode, hvor træet danner ny bark, optager træet tre gange så meget CO2, som efter barken er dannet.

En korkeg kan leve i op til 200 år, og når den bliver fældet, bliver der plantet et til to nye træer til fordel for naturen, dyrene og miljøet.

Ikke nok med, at kork er et unikt og bæredygtigt materiale, så reducerer det også mængden af CO2 i vores atmosfære. Mogens Fisker, direktør, Timberman

FRA VINPROP TIL RUMFÆRGE
Kork bliver i dag stadig primært brugt til vinpropper, som kan stanses direkte ud af den 5-20 centimeter tykke bark. Men derudover er der et væld af anvendelsesmuligheder. Hos Timberman har de erfaret, at kork – udover de gode miljømæssige egenskaber – også har en lang række fordele, når det bliver anvendt til gulve.

“Kork er blødt og stødabsorberende, så det giver en behagelig affjedring, når du går på gulvet. Derudover giver det en god akustik og har en varm overflade,“ forklarer Mogens Fisker.

Et korkgulv får dig måske til at tænke tilbage på 80’ernes populære korkfliser, men i dag ligner et korkgulv til forveksling træ.

“Du kan ikke umiddelbart se forskel på et korkgulv og et ægte trægulv. Vores gulve er bygget op af to lag kork med en vinyloverflade, der gør det ekstremt slidsstærkt og giver det her trælook,“ forklarer han.

OM KORKEGEN

Korkegen vokser i den vestlige del af Middelhavsregionen. Halvdelen af al kork stammer fra Portugal, som også har korkegen som nationaltræ. Korkegen kan blive op til 200 år gammel, og kan som det eneste træ høstes talrige gange, da barken vokser ud på ny efter ni år.

Der findes også mange andre produkter i verden, som du måske ikke umiddelbart tænker er lavet af kork. Det gælder for eksempel rumfærger, hvor kork er en del af varmeskjoldet, da kork ikke kan brænde – korkegen er faktisk i stand til at overleve en skovbrand. Det gælder sandaler, hvor korkens bløde, stødabsorberende egenskaber er perfekte til sålen, og det gælder møbler, isolering, vægge og facader.

“Der er ekstremt mange ting, du kan bruge kork til, og der er en helt naturlig efterspørgsel efter materialer, der kan det, som kork kan, så det er slet ikke slut endnu,“ mener Mogens Fisker.

Heldigvis er der kork nok i verden. Det er ellers en udbredt opfattelse, at kork er en mangelvare, men der findes i alt 2,3 mio. hektar jord med korkegetræer i verden – og alene på Amorims lager i Portugal har de to-tre års forbrug af afbarket kork liggende.

Så korken er klar. Er du?

VIDSTE DU…

Ved den kommende metrostation ved Trælastholmen i nordhavn i københavn bliver et nyt parkeringshus beklædt med 2.700 m2 kork. Det er det første, store byggeri i danmark, der får kork som facademateriale.