Ballonhangar 4

"Vi har genopbygget historien bræt for bræt"

Efter flere års nænsom restaurering kan Realdania By & Byg nu indvie den mere end 100 år gamle Ballonhangar i København, der fortæller om en særlig epoke i dansk militærhistorie.

I dag er der masser af liv på Artillerivej i København, hvor lyden af hestevrinsk og glade børnestemmer fylder den gamle Ballonhangar. Da Realdania By & Byg købte ejendommen i 2017, så det ellers ret sort ud. Hangaren var i så dårlig stand, at den var i fare for at styrte sammen, men efter en gennemgribende restaurering har Københavns Kommune lejet ejendommen til Rideskolen Ridevenner.

”Det er en god måde at gøre kulturarven levende på, og vi er superglade for, at hangaren ikke bare står øde hen, fortæller arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg,” Per Troelsen, som har stået i spidsen for restaureringen.

Realdania By & Byg opkøber danske ejendomme, der er vigtige for den danske bygningsarv, og Ballonhangaren bærer vidnesbyrd om en ganske særlig epoke i militærhistorien, hvor luftballoner var en del af det danske forsvar.

HISTORISK BETYDNING

Ballonhangaren blev opført i 1917 til opbevaring af de store, aflange luftballoner, der blev kaldt drageballoner. Fra kurve under ballonerne kunne soldaterne observere bag fjendens linjer.

”Der er kun to ballonhangarer tilbage i Europa, hvor vores er den mest velbevarede, så den har en enorm historisk betydning,” forklarer Per Troelsen.

I takt med at den militære teknologi udviklede sig, udgik ballonerne, og bygningen mistede sin funktion. Under anden verdenskrig blev den besat af tyskerne, og siden 1960’erne er den blevet brugt til rideskole. Militæret brugte heste til at trække ballonen ind og ud af hangaren, så hestestalde var i forvejen en del af ejendommen.

Da Realdania By & Byg købte hangaren i 2017, var den så nedstyrtningstruet, at rideskolen ikke længere måtte bruge den. Så Realdania By & Byg satte gang i en omfattende restaurering med ét overordnet formål:

”Vi ønskede at føre ballonhangaren tilbage til den samme stand, som den var i 1917,” forklarer Per Troelsen.

GENBRUGT ORIGINALT TRÆ

Han fik fat i de originale tegninger fra 1917, og så gik holdet af håndværkere og tømrere ellers i gang med at angribe det rådne træværk. De største skader var sket, fordi taget har været utæt, så spærene stille og roligt var rådnet og knækket. Med tiden var hangaren også sunket sammen og bulede ud, så facaderne på begge sider var blevet enormt skæve og stod 60 centimeter ude af lod.

”Det er i bund og grund et simpelt byggeri i helt almindelig fyrretræ, og det er sjovt at tænke på, at det nok ikke var meningen, at den skulle stå i så mange år, da den blev bygget,” forklarer Per Troelsen.

Restaureringsholdet startede med at fjerne tilbygningerne rundt om hangaren for at kunne komme ind til de bærende konstruktioner. Derefter byggede de et kæmpe stillads på tre etager inde i maven på hangaren, og så gik de ellers i gang med at pille træbeklædningen af og fjerne de rådne spær.

I genopbygningen har de forsøgt at genbruge så meget af det originale træ som muligt, så hangaren består af 30% af det originale træ indvendigt og 50% udvendigt. Indvendigt er de nye brædder malet med tynd linolie for at få patina.

”Det var vigtigt for os, at de nye og gamle brædder optager lyset på samme måde, så når du står derinde, kan du nærmest fornemme, at ballonen har stået lige der,” forklarer Per Troelsen.

Det er ikke kun træet, der så vidt muligt er blevet genanvendt. Håndværkerne har også brugt de originale håndværksteknikker som tapning og dyvler, da det ser smukkere og mere autentisk ud – og faktisk holder bedre end sømbeslag af metal. På ét punkt var tømrerne dog lidt for dygtige:

”De fik rettet facaderne lidt for meget op, så dem måtte vi skubbe lidt skæve igen. Bygningen skal jo netop ikke ligne nybyggeri,” forklarer Per Troelsen.

Det var vigtigt for os, at de nye og gamle brædder optager lyset på samme måde, så når du står derinde, kan du nærmest fornemme, at ballonen har stået lige der. Per Troelsen, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg

SKYDEDØRE PÅ 800 KILO

De store luftballoner var på størrelse med blåhvaler, så hangaren havde brug for en gigantisk skydedør, for at de kunne komme ind og ud. Den oprindelige skydedør var så rådden, at den ikke stod til at redde, men det lykkedes at genskabe den 11 meter høje og 8 meter brede port med samme funktion. Hvert portblad vejede 800 kilo og kørte på et skinnesystem i et kæmpe stativ uden på hangaren, så det var muligt for én mand at skubbe de 800 kilo til siden.

”Det tog os lang tid at finde en smed, der kunne knække koden og få porten til at rulle igen, men det lykkedes heldigvis. Det er en ret sjov læring, at de her militærbygninger blev bygget til én enkel funktion. Her skulle soldaterne nemt og hurtigt kunne åbne porten og få ballonen ud,” forklarer Per Troelsen.

Det betyder også, at de unge hestepiger og -drenge i dag sagtens selv kan åbne og lukke skydedøren ind til hangaren. En detalje, som kaptajn Gottschalck fra Hærens Ballonvæsen, næppe havde i tankerne, da han udtænkte byggeriet i 1917. Ligesom han nok heller ikke havde regnet med, at Ballonhangaren efter 100 år ville stå fuldstændig som dengang.