Plint

Vi vil gøre-det-selv

Nye undersøgelser peger på en stigende tendens til og interesse for gør-det-selv-arbejde. Økonomi er den primære årsag til, at folk i stigende grad vælger gør-det-selv frem for at bestille professionel hjælp, men ifølge undersøgelser fra Videncentret Bolius (2021), er glæden ved selv at skabe dog næsten en lige så tungtvejende motivationsfaktor. Dertil kommer et øget fokus på bæredygtighed, som er en afgørende faktor for, at danskerne i stigende grad ønsker at reparere og renovere i stedet for at smide ud og købe nyt.

En virksomhed, der understøtter denne udvikling, er ARKI kit, der gør det muligt og tilmed let for alle selv at bygge havemøbler af træ. I en lille æske har ARKI kit samlet alt, der skal styre gør-det-selv-projektet sikkert hjem – på nær træet, som man selv skal købe i byggemarkedet. På den måde får den enkelte mulighed for at vælge netop den træsort, der ønskes.

”Vi har gjort det let at bygge selv, for når du køber ARKI kit, er et fuldent og funktio­nelt resultat inden for rækkevide. Når du er i mål, kan du derfor med stor stolthed sige: Vildt! Det har jeg selv bygget”, fortæller Thomas Møller Ørum, arkitekt og medstifter af ARKI kit. Danskerne har stort kendskab til saml-selv-møbler fra fx IKEA, men selvom man ved ARKI Kit får en samlet pakke med skabeloner, trin-for- trin-vejledninger, beslag og skruer, så adskiller konceptet sig fra IKEA’s løsninger. For Thomas er det nemlig helt centralt for konceptet, at det skal give forbrugeren en følelse af ’egenproduktion’.

Se mere på arkikit.dk

Vi går meget op i at give folk en følelse af, at dét her har de selv bygget – for ellers fratager vi dem noget af glæden, den efterfølgende stolthed og indbyggede affektionsværdi. Thomas Møller Ørum, arkitekt og medstifter af ARKI kit

BRING NATUREN INDENFOR
En af de helt store trends er at integrere naturen i indretningen. Vores kærlighed til naturen afspejles i, at naturen vinder frem inden døre – både i form af flere grønne planter, men også i form af vægge beklædt med fx planter, mos og træ.

Foruden den æstetiske værdi ved at bringe naturen indenfor, har den grønne trend også en række sundhedsmæssige fordele. Undersøgelser viser nemlig, at træ og planter skaber et godt og sundt indeklima, som modvirker stress og hovedpine.

Trenden med at invitere naturen indenfor er langt fra en trend, der forventes at spire kortvarig.

Naturen er budt indenfor, og der slår den rod.

GENVEJ TIL MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI
Årligt ender 50.000 tons træ fra danske byggepladser som brændsel, og det er på trods af, at træet kun har været brugt midlertidigt som fx træ til afdækning,

køreplader eller midlertidige konstruktioner. Det er ikke bæredygtigt, derfor har STARK besluttet at skabe GENTRÆ.

”Det er et enormt ressourcespild, at så store mængder træ fra byggepladser sendes til forbrænding. Med GENTRÆ handler vi i stedet for bare at lave hensigtserklæringer. Vi er en stor spiller, og vi har et ansvar – derfor har vi taget teten og skabt GENTRÆ”, fortæller Kent Fonseca, ansvarlig for GENTRÆ i STARK.

GENTRÆ indsamler byggepladstræ, som renses og derefter sælges side om side med det konventionelle træ, hvilket betyder, at en cirkulær og bæredygtig proces etableres. Konceptet videreudvikles løbende, eksempelvis produceres der også bord-bænkesæt og gangbroer af det indsamlede byggepladstræ, som herefter sælges.

Det kræver en adfærdsændring på byggepladsen at indtænke genanvendelse. Men gør man det, er der store CO2-besparelser at hente. Projektet GENTRÆ har sikret, at 17 tons træ blev indsamlet og genbrugt i DGNB-byggeriet på Kay Fiskers Plads i

Ørestaden, hvilket har sparet miljøet for syv tons CO2.

”Der er billigere at benytte GENTRÆ end at sende til forbrænding, og så er det en let måde at gøre byggeriet mere bæredygtigt. I et DGNB-byggeri gavner det projektet, da man via GENTRÆ kan tjene points på fire parametre. Selvom hvert projekt kun er en ring i vandet, gør det med tiden en vigtig forskel. Og her vil vi være helt i front,” afslutter Kent Fonseca.

I øjeblikket findes konceptet kun i Storkøbenhavn, men det vil løbende blive udrullet i hele landet, og selvom bæredygtighed er den primære driver for projektet, så forventer Kent Fonseca, at der på sigt kan bygges en reel business case på GENTRÆ.

Se mere på gentræ.dk